Stellet

Konstruktionen af motorcyklens stel følger flere forskellige linier og principper - men fælles for dem alle er kravet til vridningsstabilitet. Stellets kronrør (som styrer forgaflen og dermed forhjulet) og svinggaffelakslen (der kontrollerer baghjulets bevægelser) skal være helt stabile punkter. Den mest almindelige konstruktion er en dobbelt, lukket rørramme. Varianterne over denne klassiske konstruktion er mange - en af dem er en bred type. Her er de øverste stelrør ført uden om motoren, hvilket gør den til en meget stiv konstruktion. Den dyreste steltype er monocoque-stellet i aluminium med boksprofil. Denne konstruktion er både let og vridningsstabil. En anden variant er rørgitterrammen, som man ser anvendt af f.eks. Ducati. Her består rammen af en mængde korte, lige rørstykker, samlet til en let og særdeles vridningsstabil konstruktion. Rygradsrammer eller cenrtalrørrammer er ikke så almindelige længere, men de anvendes fortsat f.eks. hos Triumph. I mange tilfælde kombineret med en medbærende motor, hvor motorblokken indgår som afstivende element. Enkelte helt nye stelkoncepter er kommet til det seneste årti. F.eks. de næsten stelløse konstruktioner, hvor motoren er samlende punkt for enkelte rør eller profiler, som så bærer alle de øvrige dele. BMWs K- og R-serier er gode eksempler herpå. Det foretrukne materiale er stadig runde stålrør. Aluminium vinder dog indpas på flere og flere modeller. Her anvendes enten firkantede rør eller monocoque-konstruktionen, som samles i støbte komponenter til fiksering af kronrør og svinggaffel. Desuden anvender MV Agusta og Benelli en unik kombination af støbt aluminium og runde rør i stål.

Begreber som kronrørsvinkel, efterløb og akselafstand kan virke abstrakte, men de har helt afgørende betydning for køreegenskaberne. Kronrørsvinklen bestemmer forgaflens hældning. Er den stejl (f.eks. 69°), er motorcyklen mere styrevillig og mindre retningsstabil, end hvis vinklen er fladere (f.eks. 58°). Med sidstnævnte vinkel vil cyklen være styretræg, men til gengæld mere retningsstabil. Kompromiset ligger typisk mellem 61° og 63°. Efterløbet måles i millimeter og er afstanden mellem to punkter målt på vejplanet fra en linie gennem kronrøret til en lodret linie gennem forakslen. Et langt efterløb giver styretræghed, og et kort efterløb giver styrevillighed. Almindeligvis er efterløbet mellem 90 mm og 110 mm. Akselafstanden er den tredje faktor, der indgår i stelkonstruktionens geometri. En lille maskine har en kort akselafstand, typisk 1300 mm. Størstedelen af både sports- og touringmaskiner har en akselafstand mellem 1380 mm og 1540 mm. Længere afstand hører custommotorcyklerne til med deres 1650 mm eller mere. Generelt betragtet er en kort mc som styrevillig, mens en lang er styretræg. De tre størrelser kan det samme, men på forskellig måde. Så det er kombinationen, der er hemmeligheden bag perfekte køreegenskaber.

Steltyper

Single Cradle Stel (enkelt rørstel)
Single cradle stellet minder noget om et cykel stel. Denne type stel bliver stort set ikke brugt mere. Motoren boltes fast til rør af varierende diameter.

Double Cradle Stel (dobbelt rørstel)
Dette stel er en viderudvikling af single cradle stellet, double cradle har 2 rør i bunden til at bære/støtte motoren. Denne steltype bruges stadig på mange motorcykler men følger ikke rigtig med i udviklingen, når det handler om vægt og styrke.

Backbone Stel (rygrads ramme)
Motoren er her boltet fast på stellet på flere punkter langs hele stellet, og er dermed til at gøre det stift. Selvom det måske ser bedre ud, rent design mæssigt, på grund af fære steldele, så kan det ikke rigtigt være med i forhold til styrke og stivhed, når man sammenligner det med andre steltyper. 

Perimeter Stel (boks ramme)
Perimeter stellet blev først introduceret på racer motorcykler. Da man først havde set fordelene ved denne steltype, blev det stille og roligt normen på gadecyklerne. Her er motoren monteret på 2 rør, der omkranser hele motoren og de to rør mødes så ved kronrøret, og igen ved bagsvingeren.

Monocoque Stel
Monocoue strukturen er en meget stiv konstruktion der samler alle motorcyklen elementer: sæde, tank og hale; samlet bliver det så til et stykke stift metal. Det involverer et højt teknisk og præcist niveau under produktionen sammen med meget dyrt maskineri og eksotiske materialer. Derfor ser man sjældent denne steltype på gadecykler.

Trellis Stel (rørgitter ramme)
Trellis stellet er i princippet det samme som perimeter stellet. Stellet er blot opbygget som gitterkonstruktion. 

Materialer der bruges i stel konstruktionerne

Stål

Aluminium

Carbon Fibre

Titanium

Magnesium