Affjedring

En motorcykels affjedring har et dobbelt formål: den er afgørende for motorcyklens styreegenskaber og bremseegenskaber, samtidig med at den gør kørslen mere sikker og komfortabel.

Den typiske motorcykel har en forgaffel med 2 forgaffelben enten som standard eller upside-down, og en dobbelt eller enkeltsidet svingarm med 1 eller 2 støddæmpere bagpå.

Forhjulet er oftest affjedret af en hydraulisk teleskopgaffel, med spiralfjedre og oliedæmpning. Den kan have luft som hjælpefjeder og i nogle tilfælde mekaniske eller hydrauliske antidyk-mekanismer, der reducerer forgaflens sammentrykning under bremsning. I stedet for teleskopgaflen anvender Bimota navcenterstyring-princippet på deres Tesi. BMW skiftede fra traditionel forgaffel til deres Telelever-forgaffel, og i 2004 lancerede tyskerne Duolever-gaflen. Alle tre kombinerer de bedste egenskaber fra de førnævnte principper. Fælles for svinggaflen, Telelever- og Duolever-systemet er den indbyggede, geometrisk betingede antidykvirkning, som her fungerer glimrende. På nogle custom motorcykler (bl.a. Harley Davidson) bruges en springer forgaffel, der teknisk set minder om BMW's telelever, dog er springer gaflen opbygget noget anderledes.

Gaffelbenenes diameter skal stå i forhold til motorcyklens størrelse og vægt for at give tilstrækkelig stabilitet. Men vendes forgaflen "på hovedet" (upside down-gaffel, USD), så standrørene er tykkest og gliderørene tyndere, opnås både større stivhed, mindre tendenser til fleksning og lavere uaffjedret masse, hvilket igen giver bedre vejgreb. De mest sofistikerede upside down-gafler har inderrør, som er coated med gylden titaniumnitrid (TiN) eller sort carbonnitrid (TiCN), som reducerer friktionen og får gaflen til at arbejde hurtigere. Tendensen går mod flere og flere justeringsmuligheder på forhjulsaffjedringen. Sportsmotorcykler har oftest både justerbar fjederforspænding, kompressions- og returdæmpning. På den måde tilgodeses helt forskellige kørsels- og komfortbehov — cyklen tilpasses førerens vægt og fartambitioner.

Baghjulet er altid affjedret af en form for svinggaffel, enten konventionelt med 2 støddæmpere eller med l centralt placeret støddæmper. Når denne virker via et progressivt ledsystem, opnås en længere affjedringsbevægelse med kort dæmpervandring og øget progressivitet i dæmpningen. Monoaffjedringen, er den klassiske med 2 dæmpere overlegen, med længere slaglængde, større mekanisk stivhed og oftest flere justeringsmuligheder. Motorcykelfabrikanterne har hver deres version af monoaffjedringen, men de er alle ret ens i princippet. Udviklingen går i retning af stadig mere avancerede justeringsmuligheder med separat justerbare ventiler for kompressions-og returdæmpning — og for både hurtige og langsomme affjedringsbevægelser. Alternativet til den klassiske svinggaffel er den enkeltsidet svingarm, som ses på Honda's VFR modeller, deres nyere CB 1000 R, Mange af BMW modellerne, Ducati's top sportsmodeller.

Standard hydraulisk forgaffel		Klassisk Svingarm
Upside-down forgaffel		Mono Svingarm
Springer forgaffel		Klassisk dobbelt støddæmper affjedring
Telelever forgaffel		Mono affjedring Lodret
Duolever forgaffel		Mono affjedring vandret
Navcenter styring