Verdens mest vindende

Motorsporten har haft en fantastisk betydning for Honda. Det er blevet til en lang stribe af verdensmesterskaber i Road Racing, Moto Cross og Trial, samt en VM titel i Formel 1.

Hondas allerførste løb var på Interlagosbanen i Brasilien. Året var 1954, altså bare seks år efter starten af virksomheden. Men det blev kun til en sidsteplads i 125-klassen. Det var første gang at en japansk MC-producent deltog i motorsport, så alene af den grund er det et afsnit i motorsportens historie. Samme år, i forsommeren 1954, rejste Soichiro Honda til Isle of Man, som på den tid indtog pladsen som det vigtigste motorcykelløb i verden. Honda var "turist", men ikke en hvilken som helst turist. Han vile se, opdage og lære, og bringe så megen inspiration hjem til Japan som overhovedet muligt. Tourist Trophy var stedet. Med en lang historie tilbage fra 1907, med årlige løb og træninger i et par uger. På en 63 km lang landevejsbane, hvor forholdene kunne veksle fra sekund til sekund. Fra strålende sol ved starten i hovedbyen Douglas, til regn efter få km, afløst af tåge og dis på bjergsektionen, måske igen afløst at stærk blæst på vej ned ad bjergene. Forhold, man ikke kendte på nogen anden bane i verden. TT-løbene havde status som Grand Prix-løb. Det vil sige, at der blev kørt om VM-titler; en status der startede i 1949.


Grand Prix på Isle of Man

De tidlige TT-løb

Det var endnu på den tid sædvanligt, at TT-løb blev kørt på lukkede vejanlæg. Ofte med nødtørftig afskærmning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det havde man på den gamle tyske Nürburgring, på Opatija i det nordlige Jugoslavien, på Spa Francorchamp i Belgien, og mange andre steder. Der blev også forsøgt med et sådant løb i Danmark i 1949, hvor politimester Vagn Bro, Køge, gav tilladelse til, at en ny ringvejsstrækning kunne spærres for trafik, og bruges til et internationalt motorcykelløb af et vist format. I Sverige og Finland kørte man VM-løb på afspærrede baner. Men Isle of Man har altid stået for at være noget helt specielt.

Det var altså de forhold, hvor man suverænt kunne lære mest, hvor alle betydningsfulde fabrikker, konstruktører, tilbehørsfirmaer og ikke mindst kørere og mekanikere selvfølgelig var til stede.

Fem år senere, i 1959, var Honda klar til selv at være med I de mest krævende løb i verden. Hondas team bestod alene af 125 cc racere, 5 kørere, alle med 4-takts twin maskiner med otte ventiler. Fire af maskinerne fuldførte, med en sjetteplads som bedste resultat, med japaneren Naomi Taniguchi i sadlen. Samtlige fem kørere var rene novicer i sporten, men Honda vandt som bedste fabrik sammenlagt. En imponerende sejr, som naturligvis gav genlyd i den internationale MC-verden, men naturligvis mest i værtslandet, England.


Tom Phillis, 125cc. Spanien 1961

Ingen bane i Japan

Der var endnu ikke nogen motorbane i Japan. Selv TT-løbene blev kørt på en cindersbane ved Asama-bjerget. Det var derfor vanskeligt at få afprøvet nye ideer og nye modeller. Som f.eks. egentlige fabriksracere, RC 160, en fire-cylindret maskine med 16 ventiler.

Fra 1960 deltog Honda i de fleste VM-løb i verden, med maskiner i 125 og 250-klasserne, med erfarne kørere som Jim Redman, Tom Phillis og Rob Brown. Ved afslutningen af sæsonen 1960, kunne Phillis og Redman klare at køre andenpladsen hjem på RC 161.

Året efter, i 1961, blev VM-serien udvidet fra 5 til 11 løb. Hondas stald blev også udvidet, både med maskiner og kørere. For det første ansatte Honda en stribe af de bedste japanske kørere, men mere vigtigt, så blev der skrevet kontrakter med navne som Redman, Phillis og schweizeren Luigi Taveri. Her til kom to nye engelske kørere, som endnu ikke havde prøvet en fuldtids professionel tilværelse: Mike Hailwood og skotten Bob McIntyre. Deres aftale gik på at de fik stillet RC 162-maskiner til rådighed, sammen med en beskeden sum penge og teknisk opbakning. De resterende penge måtte de selv finde ved egne sponsorer.

Ved det første løb, på Montjuich bjerget i Barcelona, vandt Tom Phillis den første Grand Prix sejr til Honda og sig selv. Han vandt yderligere tre GP-løb den sæson, og vandt den samlede VM-titel i 125 klassen. Ved det tyske GP på Hockenheim vandt den japanske kører Kunimitsu Takahashi 250 klassen, den første sejr nogensinde til en japansk kører i et VM-løb. Hans gennemsnitsfart på den hurtige bane var imponerende 185 km/t.


Jim Redman, 250cc. Belgien 1961