Glæden ved at producere (1936)

Da Honda var lærling hos Art Shokai, hjalp han firmaets ejere, Sakakibara brødrene, med at bygge en Curtiss racer. Han deltog som kørende mekaniker ved racene, og de vandt det femte Japanske Motor Car Championship d. 23 November, 1924. Soichiro Honda sidder i midten. Til venstre er det Yuzo Sakakibara, ejeren af Art Shokai, og til højre køreren Shinichi Sakakibara.

Soichiro Honda blev født d. 17 November, 1906, i Komyo Village (nu Tenryu City), Iwata County, Shizuoka Prefecture, som den ældste søn af Gihei Honda og hans kone Mika. Gihei var en dygtig og ærlig smed og Mika en meget dygtig væver. Familien var fattig men Soichiro’s opvækst var lykkelig, selvom hans forældre var meget insisterende på behovet for disciplin. Det var takket være den grundige uddannelse, han fik af sin far, at Honda, til trods for hans stærke og rebelske personlighed, mest af alt hadede det at ulejlige andre og han var altid meget præcis med at overholde aftaler. En anden ting han arvede fra sin far, var hans medfødte evne for udholdenhed i arbejde og hans nysgerrighed for mekanik.

Efter et stykke tid åbnede Gihei en cykel forretning. Cykler var endelig ved at blive populære i Japan og da folk begyndte at bede Gihei om at reparere deres cykler, lugtede han med det samme muligheden for forretning. Så ved siden af sit arbejde som smed brugte han sine naturlige evner til at lære at, reparere brugte cykler og sælge dem igen til konkurence dygtige priser. Meget hurtigt var hans forretning anset for at være den bedste cykelforretning i nabolaget.

Da han var ved at være færdig med skolen, så Soichiro Honda en annonce fra Tokyo Art Shokai, et bil service firma, i bladet Cykel Verden (Ringyo no sekai). Selve annoncen var ikke om cykler men om “Fremstilling og reparation af biler, motorcykler og benzin motorer”. Selv som barn var Honda blevet helt overstadig da han så den første bil køre igennem deres landsby og udtalte ofte i sit senere liv at han ikke kunne glemme den lugt af olie der kom fra den. Så da den unge Honda så annoncen besluttede han med det samme at han måtte arbejde for Art Shokai.

At dømme efter antallet af annoncer i bil og cykel magasiner, må Art Shokai have været et af Tokyo’s top bil værksteder og der var sikkert masser af unge mænd der ville gøre alt for at komme i lære der. Selvom den annonce Soichiro Honda så ikke var en job annonce, tog han alligevel mod til sig og sendte et brev, hvor han bad om at komme i lære. Der er ingen der ved præcist hvad han skrev, men under alle omstændigheder var han heldig og fik et possitivt svar.

Soichiro Honda forlod skolen i April 1922 i en alder af 15 og kom i lære hos Art Shokai i Yushima området i bydelen Hongo, Tokyo. Ansættelse dengang var noget helt andet end vi ville forvente idag. Læredrenge fik logi og en lille smule lommepenge, men ikke nogen reel løn. Honda’s bøger og biografier indeholder mange historier om hans tid hos firmaet men det vigtige er at hans tid der gav ham en erfaring som senere fik en enorm indflydelse på hans liv.

Honda viste hurtigt entusiasme i arbejdet, en hurtig forståelse for behovet for improvisation, evnen til at tænke selv, evnen til at komme med nye gode ideer, og en god fornemmelse for mekanik. Ejeren af Art Shokai, Yuzo Sakakibara, spottede hurtigt den unge mands fine kvaliteter og begyndte at holde øje med ham. Soichiro Honda, lærte også af sin chef, ikke blot at reparere mekanik men hvordan man tager sig af kunder og det vigtige i at kunne være stolt over sit arbejde. Sakakibara var en god lærer, både som mekaniker og forretningsmand. Han var ikke blot dygtig mekaniker men viste også fine evner i så komplicerede processer som at fremstille stempler.

Hver gang Honda blev spurgt om hvem han mest respekterede, nævnte han altid sin gamle chef Yuzo Sakakibara. Det er vigtigt at huske, at Art Shokai’s værksted også reparerede motorcykler så vel som biler. I 30'erne var det at eje en bil og motorcykel forbeholdt en speciel social klasse og de fleste biler var udenlandske. I forhold til idag, var der dengang en mængde bilfabrikanter, store og små, over hele verden og deres produktion gik lige fra masseproducerede modeller til høj-kvalitets køretøjer med små produktions tal, sportsvogne og til tider meget usædvanlige samle objekter, alle blev importeret i Japan.

Alle slags biler kom til Art Shokai for reparation, hvilket gjorde det til det ideelle sted for Honda at arbejde og studere.

Som Kawashima udtalte, Honda arbejdede så hårdt for at udvide sin forståelse for bilens mekanik at alle blev forbavset over hans enorme viden og erfaring. Han kunne arbejde med alle former for mekanik. “Da han var i lære hos Art Shokai og da han var leder af værkstedet i Hamamatsu, lærte den gamle så meget ved selv at arbejde med maskinerne,” sagde Kawashima. “Han havde ikke kun teoretisk viden–han kunne virkelig lave det praktiske arbejde, som f.eks. svejsning og støbning. De af os som kun havde studeret arbejderne på papir kunne simpelthen ikke konkurere med ham.”

Hamamatsu afdelingen af Art Shokai omkring 1935. Bilen til venstre er “The Hamamatsu” og stående ved siden af den med solbriller på er Honda. Nr. 15 fra venstre er hans yngre bror, Benjiro Honda. Helt ude til højre kan man lige se en automobillift i garagen, hvilket var en sjælden ting dengang. Dette var en anden af Hondas opfindelser.

Sakakibara støttede også Honda’s interesse i motorsporten. Motorsport i Japan går helt tilbage til de tidlige år i Taisho æra'en (1912–1926), lige omkring starten på 1. verdenskrig. Det startede med motorcykel race men udviklede sig hurtigt til fuld-blods bil race, som blev rigtig populær i 1920'erne.

Men det var ikke det hele, for bil magasinerne skrev overraskende detaljerede informationer om den udenlandske motorsport. Japanske motorsport fans var meget bevidste om, for eksempel, at Isle of Man Tourist Trophy (TT) var verdens største to-hjulede motorbegivenhed, og at de største bil race var Grand Prix (GP) og Le Mans 24-timer i Europa, og Indianapolis 500 i USA. Selvfølgelig var også Honda klar over dette.

I 1923, begyndte firmaet at lave racerbiler under Sakakibara’s lederskab og med hjælp fra hans yngre broder Shin’ichi, Honda og nogle få andre lærlinge. Den første model var “Art Daimler”, udstyret med en brugt Daimler motor. Den anden var “Curtiss”. Denne bil findes nu i Honda's museum, (Honda Collection Hall) stadig i brugbar tilstand. Den var udstyret med en brugt motor fra et amerikansk Curtiss “Jenny” A1 dobbeltdækkerfly, sat i en chassisramme fra en Mitchell, en amerikansk bil. Honda var specielt interesseret i at hjælpe med udviklingen af denne specielle racer, og opfordrede Sakakibara til at bruge hans specielle evner i fremstillingen af reservedele. D. 23. November, 1924, deltog “Curtiss” i sin første race ved det femte Japanske "Automobile Competition" og vandt en storslået sejr med Shin’ichi Sakakibara som kører og Soichiro Honda som medkørende mekaniker. Efter denne oplevelse mistede den 17 årige Honda aldrig sin glæde og entusiasme ved motorsport.

I en alder af 20 år, blev Honda indkaldt til militær tjeneste, han kom til lægeundersøgelse og de fandt ud af at han var farveblind. Takket være denne diagnose slap han for at blive udsat for militærets hårde liv.

I April 1928, afsluttede han sin læretid og åbnede en afdeling af Art Shokai i Hamamatsu, han var den eneste af Sakakibara’s lærlinge som blev tildelt denne grad af frihed. Honda var 21 år gammel og fra dette øjeblik gjorde han alt hvad han kunne for at få det meste ud af sin ungdom og evner. Han blev ikke kun beundret for sin evne til at reparere maskiner, men også for hans talent som opfinder, og han fik senere titlen “Edison fra Hamamatsu” og begyndte at lave al slags arbejde, arbejder der gik langt udover værkstedets begrænsninger.

Et fotografi fra omkring 1935 viser Hamamatsu værkstedets og Art Shokai Hamamatsu Branch's brandbil, monteret med en kraftig vandpumpe. Firmaet lavede også lastbiler, og ombyggede buser så de kunne medbringe flere passagerer. Til højre på fotografiet (vist herover) er der en automobil lift, som er en af Honda’s opfindelser. Honda sagde at “Et menneske skal ikke lave sit arbejde ved at kravle rundt under en bil” og lavede selv liften. Den lave bil til venstre i fotografiet er “Hamamatsu” racerbilen og personen til højre for bilen, med solbriller og et lille overskæg, er Honda.

På dette tidspunkt bestod arbejdsstyrken ved Hamamatsu Branch, der var kun Honda selv da den startede, på lidt mere end 30 personer. Honda’s kone Sachi, som han lige var blevet gift med i oktober samme år, hjalp med til at køre forretningen, hun lavede mad til det fastboende personale og hjalp til med regnskabet.

Den 7. Juni, 1936, kørte Soichiro Honda galt i “Hamamatsu” raceren i åbningsløbet på Tamagawa Speedway, Japan’s første racerbane, da han ikke kunne undgå at ramme en anden racer der var på vej ud efter et pit stop. Honda’s bil rullede rundt og han blev slynget ud af bilen: han kom ikke slemt tilskade men hans yngre bror og mekaniker Benjiro blev hårdt såret, og brækkede ryggen. Uanfægtet, deltog Honda i endnu et race i oktober samme år.

Ifølge Honda selv, “Da min kone grædende tiggede og bad mig om at stoppe, så var der ikke anden vej”, men hun siger selv at den sande historie er lidt anderledes: “Stoppede han virkelig på grund af det jeg sagde? Jeg tror det var en meget kraftig irettesættelse fra hans far der gjorde udslaget!”

Tiderne ændredes da Japan startede det mørke, militaristiske kapitel af sin historie. Krigen med Kina brød ud i 1937. Under den såkaldte “nationale undtagelsestilstand”, var udfoldelser som racerløb udelukket, og motorsporten døde ud i Japan, i det mindste for en tid.

I 1936, samme år som ulykken, var Honda ikke længere tilfreds med værkstedet og begyndte at lave planer om at producere. Han gjorde forberedelser til at lave Hamamatsu afdelingen om til et separat firma men hans investorer ville ikke godkende hans ønske om at lave stempelringe. Da han allerede lavede gode penge med værkstedet kunne de ikke se nødvendigheden i at kaste sig ud i en produktion. Honda gav dog ikke op, men søgte hjælp hos en bekendt ved navn Shichiro Kato, og sammen startede de Tokai Seiki Heavy Industry, eller i daglig omtale Tokai Seiki, med Kato som Præsident. Honda kastede sig ombord i dette nye projekt og startede Art Piston Ring Research Center, han arbejdede om dagen ved det gamle Art Shokai og udviklede stempelringe om natten.

Efter en række tekniske fiaskoer, startede han som deltids student ved Hamamatsu Industrial Institute (nu Faculty of Engineering ved Shizuoka Universitetet) for at forbedre sin viden om metallurgi. Der gik næsten 2 år hvor han arbejdede og studerede så hårdt at hans udseende fuldkommen forandrede sig. Endelig lykkedes hans projekt og i 1939 overlod han Art Shokai Hamamatsu afdelingen til sine lærlinge og rykkede selv til Tokai Seiki som præsident.

Produktionen af stempelringe startede som Honda oprindeligt havde forestillet sig men der var stadig vanskeligheder. Denne gang var problemerne produktions teknologien. Honda havde en kontrakt med Toyota Motor Co., Ltd., men kun 3 ud af 50 stempelringe passerede kvalitets kontrollen. Efter næsten 2 år mere, hvor han besøgte universiteter og stålværker over hele Japan, for at studere produktions teknik, kunne han endelig masse-producere til firmaer som Toyota og Nakajima Aircraft. Da firmaet var på sit højeste havde han mere end 2000 ansatte.

Den 7. December, 1941, kastede Japan sig hovedkulds ind i Stillehav's krigen. Tokai Seiki blev nu underlagt ammunitions- og krigs ministeriets kontrol. I 1942, overtog Toyota mere end 40% af firmaets egenkapital og Honda blev “degraderet” fra præsident til senior managing director. De mandlige ansatte forsvandt gradvist efterhånden som de blev indkaldt til militær tjeneste, og både voksne kvinder og studerende begyndte at arbejde på fabrikken som medlemmer af “det frivillige korps.” Honda kalibrerede selv maskinerne og gjorde meget ud af at sikre sig at produktions processen var så sikker og simpel som muligt for disse uerfarne kvindelige arbejdere. Det var i disse år han fandt på måder at automatisere produktionen af stempelringe.

På opfordring af Kaichi Kawakami, Præsident for Nippon Gakki (nu Yamaha), opfandt han også en automatisk fræser der kunne lave træpropeller til flyvemaskiner. Kawakami var meget imponeret over Honda’s opfindsomhed: det havde oprindeligt taget en uge at lave 1 propel, da det var rent håndarbejde, men nu var det muligt at lave en propel hver halve time.

Luftangreb mod Japan blev mere og mere hyppige og det var nu klart at landet ville lide nederlag. da luftangrebene fortsatte, blev Hamamatsu lagt i ruiner og Tokai Seiki’s Yamashita fabrik blev også smadret. Firmaet led endnu en katastrofe d. 13 Januar, 1945, da Nankai jordskælvet ramte Mikawa distriktet og Iwata fabrikken faldt sammen.

Efterfølgende overgav Japan sig d. 15 August. Landet havde undergået enorme forandringer, og Honda’s liv, ligesom selve Japans, skulle forandre sig totalt.