Velkommen til 1980'erne

De har allerede gjort det godt inden for asfalt race, men nu begynder BMW at opbygge et ry inden for off-road race op gennem 80'erne. Firmaet har valgt at fokusere størstedelen af deres energi i to bestemte retninger. Den første er Gelandestrasse serien (GS), udviklet for at understøtte deres engagement i Off-road race. Og den anden retning er hvor BMW for første gang bryder med deres gamle traditioner og introducerer K Serien i 1983, som et modstykke til den Japanske konkurrence.


1980

I dette år udvikler BMW en ny bagsvinger, som skal bruges på K-Serien, der var under udvikling på dette tidspunkt, det er en enarmet bagsvinger (Monolever), som BMW så vælger at introducere på R80G/S (Gelandestrasse) twin. Denne meget længe ventede letvægts off-road maskine har en 800cc motor der yder 50 hk ved 6500 o/min. Selvom den er meget forskellig at køre henholdsvis på og af vejen, gør den det godt på forskellige testbaner. Den fås som hvid med orange sæde og blå med sort sæde, og andre producenter laver motorcykler der ligner den, men de kan ikke følge med i off-road situationer. BMW fremviste også deres Futuro concept cykel, en high-tech, næsten Sci-Fi agtig forestilling om motorcyklen i fremtiden.


1981

R80G/S, kørt af Hubert Auriol, vinder det hårde Paris-Dakar rally og fasttømrer BMW'ens ry som seriøs Off-road maskine. Det er den første af 4 Paris-Dakar sejre for BMW. Selvom efterspørgslen på motorcykler er generelt faldende på dette tidspunkt, så gør en tidligere omstrukturering af BMW, at presset på firmaet næsten ikke mærkes og de fortsætter med at producere under stabile forhold. Ved slutningen af året bekendtgør BMW deres intention om at producere vandkølede 4-cylindrede motorcykler. Derfor stiller mange spørgsmålet, "Hvad sker der med boxeren?"


1982

BMW prøver nu at finansiere en plan om at have fordoblet motorcykel produktionen i 1985. Selvom planen viser sig at være temmelig ambitiøs med kun 37104 fremstillede ud af de planlagte 60000 motorcykler, skaber investeringen i infrastruktur, kombineret med rygterne om de vandkølede 4-cylindrede modeller, en stor forventning i de kommende år. Samtidig, for at vise at de ikke vil opgive boxeren, fremstiller BMW en ren gadeversion af R80G/S kaldet R80RT.


1983

For første gang siden 1923 tager BMW et drastisk skridt væk fra deres twin design ved at introducere K 100. Det er den første af de vandkølede K-serie maskiner, som hurtigt får øgenavnet "den flyvende mursten". Den er udviklet af Joseph Frizenwenger som monterede en langsliggende række-4 motor men lagt ned på siden, K 100 yder 90 hk ved 8000 o/min og når en tophastighed på 215 km/t. Det er deres første model med elektronisk tænding og benzin indsprøjtning. Der kommer også en sports version af K 100, kaldet K 100 RS. Samtidig med dette vinder boxer cyklen endnu et Paris-Dakar rally med Hubert Auriol i sadlen.


1984

Hubert Auriol fortsætter med at vinde Paris-Dakar, denne gang efterfulgt af teamkammeraten Gaston Rakier. BMW udgiver en touring version af K maskinen (K 100 RT) og BMW afslører at de vil fortsætte med at producere både 4-cylindrede og boxer motorer i et forhold på 60%-40% henholdsvis. Dette års nye Boxere er alle udstyret med en letvægts kobling og momentstærk motor der giver dem den karateristiske behagelige og glatte kørestil.


1985

BMW designer deres første tre-cylindrede maskine, K 75 C. Den har 50% af delene til fælles med K 100, en meget fin benzinøkonomi (25 km/l), lettere køreegenskaber og en rimelig stærk motor (75 hk ved 8500 o/min) og en tophastighed på 200 km/t.


1986

Med en sportskåbe og andre mindre modifikationer bliver K 75 C til K 75 S - BMW's eneste 3-cylindrede sports motorcykel. Boxer udviklingen holder trit med genudgivelsen af limited edition R 100 RS nu med monolever affjedring og en 60 hk motor. selvom det er en limited edition maskine, bliver den meget populær. BMW's program tilbyder nu 48, 50, 60, 70 og 90 hk maskiner.


1987

R 100 RT bliver genudgivet dette år med monolever affjedring og en mindre ydende 60 hk motor (den var oprindeligt 70 hk). BMW's dobbelt-ledet enarmede bagsvinger Paralever har sin debut i dette år. Og BMW fortsætter med at producere både twins og K-Serie. De tilbyder nu også en 1000-cc K 100 LT luxus cruiser på 263 kg, der yder 90 hk ved 8000 o/min.


1988

Ny på markedet er "verdens største off-roader" vejende 210 kg, R 100 G/S kommer ud fra produktionen. Den har et stærkere stel med længere forgaffelben, BMW fortalte om de mange forandringer ved denne model ved at sige "du kan tælle antalet af uforandrede dele på en hånd". R 80 G/S bliver også fremstillet med mulighed for at vælge en Paris-Dakar version med større tank. De nye cykler blev tilbudt i den klassiske sorte farve og i gul. BMW er første producent der laver motorcykler elektroniske ABS bremser, anset for at være dette årti's største sikkerhedsfaktor for motorcylister.


1989

Den blev designet året før, men nu kommer BMW's futuristiske K1 på gaden, deres hurtigste gadecykel til dato. Produktionen af K1 blev styret af chefdesigneren, Martin Probst, og det er første gang vi ser en motorcykel med digital motorstyring. Dens 1000 cc, 4-cylindrede motor laver 100 hk ved 8000 o/min og når en hastighed på 230 km/t. K1 er svær for nogle BMW entusiaster at acceptere med dens meget specielle udformning og farver, Men den får rigtig meget omtale i motorcykel verdenen dette år.