Velkommen til 1920'erne
Nu er vi kun få år før, Tyskland bliver en industriel stormagt. Men i efterdønningerne af 1. Verdenskrig, er der stor inflation og en generel mangel på penge til luksus ting, og det lagde et stort økonomisk pres på de store fabrikker. Heldigvis, var motorcykler anset for at være et vigtigt transportmiddel (specielt med så få biler til rådighed) og 80% af BMW's produkter gik til forretnings forbindelser. Selv med den stramme økonomi, gik BMW ikke på kompromis, hverken i produktionen eller på de enkelte dele. Årene mellem 1923 og 1939 ville senere blive anset for at være BMW's historiske højdepunkt.
1920
Kurt Hanfland designer 'Kurier' motoren, en lille to-takts, 148-cc motor. Den bliver siden bygget sammen med en cykel, og bliver nu til motorcyklen 'Flink' (et ord der ironisk nok betyder ""hurtig"" - hvilket Flink ikke var). Den tunge cykel med den underdimensionerede motor krævede kraftigt arbejde i pedalerne for at starte. Flink er en fiasko og bliver aldrig solgt under BMW navnet.
1921
Max Friz og Martin Stolle samarbejder omkring M2B15 - den første '180° twin' eller 'Boxer' motor. Den var basseret på det Engelske Douglas design, produceret af BMW men bliver brugt på motorcykler af andre mærker som Corona, Heller, Helios og Scheid. I samme år sælger BMW den originale Otto Flugzenmaschinenfabrik, som fortsætter med at producere sin egen Flottweg motorcykel. BMW køber fabrikken tilbage igen i 1937.
1922
Rudolf Schleicher udvikler det første letmetal topstykke. Det viser sig at være en af de vigtigste forbedringer som fører til den anden, og mere succesfulde, udgave af Boxer motoren. I mellemtiden er M2B15 kun en moderat succes som motorcykel motor. Der kommer beskyldninger om at det er fordi BMW's hjerte stadig brænder for fly. Til trods for dette, arbejder Max Friz på at forbedre denne ""180° twin"", mod slutningen på året.
1923
R 32. Det er Max Friz's lidt modvillige (hans hjerte brænder stadig for flymotorer) forbedring af den tidligere M2B15 motor, designet af Martin Stolle, der fører til BMW's første seriøse motorcykel. Ved brug af andre nyudviklinger, som Rudolph Schleicher's aluminium cylindre, skaber Friz en motorcykel med en 486-cc motor, der med 8,5 hk når en top fart omkring 95 km/t. Den kendes på sin tværliggende M2B32 ""180° twin"" motor, en separat gearkasse og en kardan istedet for det almindelige kæde og tandhjuls træk. R 32 bliver fundamentet for al fremtidig motor design indtil introduktionen af K-Serien i 1983. Den bliver også kimen til racercykler der følger efter inden for få år.
1924
Efter kun et år i motorcykel branchen, vinder BMW sit første tyske racer mesterskab, og lægger samtidig grunden for en historisk række af trofæer. Rudolph Schleicher bliver udnævnt til chef designer, og erstatter dermed Friz, som vender tilbage til sin første kærlighed, flyene. Fordi han selv er racerkører, bringer Schleicher et stort engagement og kærlighed til sine designs. Denne passion bliver skelsættende for den perfektionisme som BMW fortsat forsøger at højne.
1925
Schleicher's første originale design, R 37, bliver introduceret dette år. Den er tydeligt en racer udgave af R 32, men opnår kun en hastighedsforøgelse på 18 km/t i forhold til sin forgænger, den har dobbelt så mange kræfter (500 cc med 16 hk ved 4000 o/min) og sjovt nok, intet speedometer. R37 vinder 100 race i Tyskland. Men det er en dyr maskine at fremstille, og der bliver kun lavet 152 stk. BMW's første 1-cylindrede motorcykel, R 39 får også sin debut i dette år. På grund af farten, får R 32 en meget tiltrængt forbremse dette år.
1926
Der er nu solgt 3,000 R 32. Selvom den er dyrere end konkurenternes modeller, synes BMW navnet allerede at betyde "pengene værd" set med kundernes øjne. 1926 er også et godt racer år, og Rudolph Schleicher vinder det internationale Seks Dages løb for BMW. Det er Tysklands første guld medalje i dette løb. Måske i ren jalousi, beskylder englands Grenville Bradshaw BMW for at kopiere ABC motoren. Men der er ingen hold i beskyldningerne, og de bliver mere eller mindre ignoreret.
1927
Endnu et godt racer år for BMW. Paul Koppen vinder sit første af to (og tre i træk for BMW) Targa Florio løb på Sicilien. BMW har på dette tidspunkt produceret 25,000 motorcykler, hvoraf den nyeste model, R 47 sælger 1,720 stk. på 18 måneder. Et meget højt salgstal på dette tidspunkt. Den er billigere end R 23, og R 47 erstatter den i produktionen, ligesom den erstatter R 37 og R 39.
1928
BMW sætter sin første 750-cc motorcykel på markedet, R 62. Den er designet som touring cykel (men en forlygte koster ekstra!). R 62 har BMW's største motor (M5651). Den når en tophastighed på 115 km/t, R 62 er en benzinsluger. BMW begynder nu også at arbejde på et nyt område som vil blive en stor succes for firmaet de kommende år - bilerne. Ved købet af (og med navneforandring fra) Dixi-Werke i Eisenbach for 2.2 millioner rigsmark, starter BMW officielt i bilindustrien.
1929
Ernst Henne, kørende på en custom bygget 750-cc BMW motorcykel, sætter en ny hastigheds rekord for motorcykler på verdensplan med 216 km/t. Han fortsætter med at forbedre sin egen rekord 6 gange gennem 1930'erne, og giver dermed BMW et ry for hastighed såvel som køreegenskaber. Nu er BMW vokset fra 2,630 til 3,860 ansatte på kun et år, og producerer motorcykler pladestel i stedet for det traditionelle rørstel. I udlandet krakker børsen på Wall Street, og sender økonomiske chokbølger gennem hele verden.